Søndagscafe d. 4 februar 2018.
Der var fin tilslutning, vi var ca. 30 og startede som vi plejer
med kaffe og kage.
Vi skulle have hørt et foredrag med Ulla Brita, som er en meget aktiv pensionist. Men Ulla blev desværre syg, men hun foreslog, at vi kunne få hendes veninde, Henriette, til
at komme og fortælle om hendes tid i Rusland. Det var en rigtig god ide, at vi sagde ja tak til det, det blev et meget interessant foredrag og vi er blevet lovet at Ulla vil komme til næste sæson.
Helena
startede med at bo i Perm i 1995, hun har læst til eh-økonom og humanøkolog.
Der bor ca. 144 mill. i Rusland de fleste bor i den østlige del, og de lever hovedsalig af kul og diamanter.
Det er i øst Rusland der er den mest frugtbare jord. Det er et stort land, men med en dårlig økonomi.
I Rusland bliver mændene pensioneret som 60årig og kvinderne som 55årige,
så er de slidte. De er virkelig på den hvis de ikke har familie til at passe sig, når de bliver gamle, der er ikke noget der hedder plejehjem. Hvis der ingen familie er kan de søge hjælp i kirken eller på et kloster. De
får ca. 2000 kr. i pension om måneden.
Mænd i Rusland bliver næsten behandlet som guder, da der er et overskud af kvinder.
Russerne har meget
svært ved at stole på hinanden og kan ikke selv tage beslutninger. De er vandt til at blive styret. Putin har taget magten som i gamle dage og så skal de ikke tænke selv.
Der er ikke noget
der hedder autohjælp, men kører du i stykker, er der altid nogen der stopper og hjælper dig.
Der var en læge der fik sin løn udbetalt i komøg, men da han boede på 3.sal
var det lidt af et problem, men så solgte han det på markedet.
En af Helenas historier gik ud på at fortælle om hvordan et typisk Rusland fungerer: Uljanausk er lige som et amt i Danmark,
havde inviteret diplomaterne fra EU til et erhvervs frem stød. Det er sådan noget hvor der bliver serveret hvidvin og pindemadder og så håber man der kommer valuta tilbage. Helena og en kok skulle så komme og Helena skulle fortælle
om principperne fra det nordiske køkken og kokken skulle tilberede maden. Der ville komme mellem 200 og 500 mennesker der arbejde med mad. Det var så lige på det tidspunkt hvor Rusland fandt ud af at Krim tilhørte dem og ikke Ukraine,
så der blev en del ballade. Diplomaterne valgte ikke at komme. Det med at skaffe et sted de kunne lave maden var heller ikke på plads, men det endte med en lille bar, hvor der var anden underholdning, som jeg ikke skal beskrive her. Der var dårligt
et køkken og der kom 40 personer.
Helena forsøgte også at starte et projekt på en skole, det gik fint, indtil skolelederen opdagede at Helena ikke informerede hende og så blev det
projekt lukket.
Helena flyttede på et tidspunkt ind i en lejlighed og havde en mafia bos som nabo. Hun skulle lige vænne sig til at der stod bevæbnede vagter ved naboens dør, men de var
meget venlige. En mafia bos bliver behandlet med stor respekt. Helena startede med at få lavet en altan til lejligheden og få sat store vinduer i, hvilket var meget anderledes end det de var vandt til, så kunne man jo se ind i lejligheden.
Russerne har dog udviklet sig meget de sidste 20 år.
Helena kunne snakke en hel dag om Rusland, som hun er meget betaget af, og det var meget spændende at høre
på, men vi havde jo også et lotteri vi skulle have afviklet.
Vi sluttede en spændende dag med et glas kirsebærvin.
Gyda