Årets udflugt gik til Gavnø

Udflugten til Gavnø 

Torsdag d. 17 – 5 – 2018 drog 68 aktive pensionister afsted med bus til Gavnø. Der var bestilt en ekstra lille bus, da der var så mange der hurtigt meldte sig til, så det ville være ærgerligt at der skulle siges nej til så mange.

Efter vi havde fået tjekket om alle i de to busser var kommet, startede vi turen til Lods-Kroen ved Bisserup strand. Der ventede kaffe og rundstykker, de var desværre ikke helt med på hvor meget kaffe der skulle laves til 68 mennesker, så der var nogle der måtte vente lidt med kaffen.

 

Den store tilslutning betød at vi måtte ha både en stor og lille bus.

               Formiddagskaffe på Lods-Kroen.

Vejret var som sædvanlig godt, så efter kaffen var der tid til at slentre en tur til den lille havn.

Derefter kørte vi til Gavnø. Alleen til slottet havde lige været meget smuk, der står 150 japanske kirsebærtræer, men de var næsten afblomstret, men man kunne godt fornemme, hvor smukt det havde været.

Man kører over en gammel stenbro til Gavnø som blev bygget i 1872, efter den gamle pæle bro blev ødelagt af en stormflod. 

Da vi var fremme var det hurtigt at komme ind, da Jytte havde printet vores billetter ud hjemmefra og de var blevet delt ud under kaffen på Lods-Kroen, så det var bare om at gå ind og nyde 2 ½ time i den store park og slot i eget tempo.

Parken er fantastisk smuk. Der bliver hvert år i oktober måned plantet i tusindvis af tulipanløg fordelt på 150 sorter. Desværre var de fleste på retur, men smukt alligevel. Man kunne se på skiltene hvem der havde doneret løgene, deriblandt var Audebo Planteskole. Når tulipanerne er afblomstret sidst i maj, bliver der plantet 2.500 georginer og 8.000 sommerblomster. Så parken er et besøg værd igen i løbet af sommeren.

Ejeren af Gavnø slot er i dag Otto Reedtz-Thott, som er gift med Helle Thott.

Slottet er et rokokoslot, som godsejer Otto Thott var med til at færdiggøre i 1737.

Gavnø gods er et stort land og skovbrugsvirksomhed på 1.500 hektar og skov på 1.00 hektar. Til godset hører 130 huse, herunder bolig og erhvervslejemål. Godset har 40 medarbejder.

Slotskapellet er nordens mest farverige kirkerum. Kirken er bygget af Dronning Margrete d.1. i 1400 tallet. Snitværkerne blev udført af billedskærer Abel Schrøder og prædikestolen bæres af en hovedløs trold.

På slottet kunne vi opleve maleri og kunstsamlingen. Baronesse Helle Thott har startet en omfattende restaurering af slottet, som vil vare i mange år.

I parken kunne vi opleve et lille hyggeligt bindingsværkshus, som blev bygget i 1846, som legehus til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott, som levede på slottet med sine brødre og forældre for mere end 200 år siden. I huset udstilles en del af den private dukkesamling på over 3.000 dukker og legetøj.                                                                      

Vi kunne også beundre de smukke sommerfugle i et drivhus.

De mange flotte sommerfugle blev beundret.

Efter nogle timers oplevelser kørte vi videre til Kanalkroen i Karrebæksminde, hvor der ventede os en fortjent buffet. Der var lidt trængsel om buffeten, men det lykkedes vist for alle at få noget at spise.

Vi kunne derefter gå rundt og nyde vejret og Karrebæksminde, man kunne også gå over til Enø. Enø er en ø i Næstved Kommune. Enø ligger mellem Karrebæksminde Bugt og Karrebæk Fjord. Ved Karrebæksminde er Enø vokset sammen med Sjælland. Enø er forbundet med Karrebæksminde med en klapbro, over Gammelsund kaldet Græshoppebroen.

 Kl. 16.30, hvor vi kørte mod Fårevejle. En meget smuk tur. Der er nu ikke noget smukkere end det danske forår.

Vi var hjemme ved 18.30 tiden efter en rigtig dejlig og indholdsrig dag.

Gyda

Græshoppebroen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.11 | 13:54
Julefrokost 2018 har modtaget 2
15.10 | 15:23
Udflugten maj 2018 har modtaget 2
23.09 | 11:03
Sidste nyt har modtaget 24
16.09 | 23:13
Gå-klubben har modtaget 3
Du kan lide denne side