 |
 |
|
 |
 |
2005-2015
10 år med datastuen Når datastuen starter
igen efter sommerferien, er det 10 år siden jeg fik ansvaret for denne. Dengang var det som formand for brugerrådet, net cafeen var benævnelsen dengang. Jeg kontaktede Jørgen Lykke og spurgte om han kunne tænke sig
at være med. Det ville han heldigvis og vi mødtes i det lille rum, som dengang var det der var til rådighed. 4 gamle pc' var der. Men der var netadgang, så det var nemt at starte. Vi satte en meddelelse i Fårevejle Nyt,
at pensionister var velkomne. Den første dag kom der 15, det var mange til de få maskiner, det var før man havde egne bærbare. Vi havde i den første tid god hjælp af en dygtig IT dame, Bente. Det stod
med det samme klart at vi ikke kunne klare os med de få maskiner. Derfor efterlyste jeg brugte pc´er i Regionalens program " har du noget du mangler". Telefonen ringede hele søndagen og hele ugen efter. Vi blev tilbudt Pc og
andet udstyr fra hele Sjælland. Jens og jeg kørte rundt ad flere omgange på Sjælland og fyldte vores trailer, hjemme var der efterhånden fyldt op med masser af skærme (det var dengang de store tunge), og harddiske,
ligeledes meget store. En masse tastaturer, mus, ledninger m.m. Jeg afprøvede alle disse computere, derefter blev de installeret i datastuen. (Det overskydende blev sendt til Rumænien i en container). Gangen kom også i brug. Vi havde på
dette tidspunkt ikke trådløst netværk, så der var ledninger alle vegne. Jeg brugte mange timer over og under bordene, der var konstant nogle af de gamle PC'er der skulle hjælpes igang, men det var også en sjov udfordring,
og dejligt når det fungerede.
Ældremobiliseringen havde hørt min efterlysning i radioen. Jeg blev ringet op, de tilbød os 3 nye computere, 3 fladskærme og en stor printer, helt nyt. Vi følte os utrolig heldige. Sammen med disse maskiner fik vi div. styre programmer, Office pakken osv. Vi blev også tilbudt forskellige kurser m.m. Gennem årene har vi haft et utrolig godt samarbejde med Ældremobiliseringen. Desværre
blev denne nedlagt med udgangen af 2013. Efterhånden kom så tiden hvor vores brugere kom med deres egne bærbare computere. Det blev en fantastisk udvikling for os alle. At vi ikke skulle sørge for at alle vores egne maskiner virkede,
blev afløst af alle de forskellige styreprogrammer, vores brugere kom med, det var igen en meget stor udfordring for os alle.
Så kom tiden med de bærbare
Ledninger alle vegne de første år
XP har hidtil været vores ynglings styre program
Vista, har til tider drillet, blev aldrig en succes
Vi startede med Windows 95, 98, herefter ME, så kom 2000. Vores yngling, XP glemmer vi ikke. Ind imellem kom den til tider forhadte Vista. Herefter 2007 osv. Windows 8 er lidt svær for
mange, men vi tager kampen op, før dens efterfølger kommer på banen. Det har været spændende at få alle brugerne igang med nem ide, netbank, digital postkasse og meget mere. Alt dette har
kun været muligt fordi vi efterhånden har fået en god og trofast gruppe som hjælpere. Tim har i flere år haft fast plads ved storskærmen, Jette er den der er den store problemknuser på gangen og allevegne, Jørgen
er billede Expert én. Derudover er vi flere andre der hjælper hvor vi kan, det den ene ikke kan finde ud af, kan den anden. I mange år har vi haft venteliste til datastuen, men efter vi har fået flere rum, mulighed for at brede
os på hele 1.ste salen, ja så kan alle 60 + komme efter lyst og behov, og det gør de. Hele vinteren har vi haft mellem 30-40 brugere hver mandag formiddag.
Jeg trykkede bare på slettetasten!!!!
Det er ingen hemmelighed at det sociale fællesskab har en meget stor prioritet. Kaffebordet er en vigtig pause. I mange år har jeg medbragt 30 – 40 stk. ostemadder. Jens og jeg møder lidt før kl. 8. Jens laver kaffen, jeg forbereder med div. bord opstilling osv. Vi har været, og er glade for vores ”arbejdsplads”. Det er altid dejlig livsbekræftende når alle brugerne
begynder at komme, dejligt at høre/ mærke hvordan de glædes ved at mødes. Til september er de første 10 år gået, jeg håber vi får mange gode år endnu, at der fortsat er brug for/ lyst
til at komme i datastuen. Planen er at vi markerer datastuens, samt Jørgens og mit 10 års jubilæum, når vi starter igen til september. Der vil komme mere om dette på vores hjemmeside, sidst på sommeren, så
hold øje med denne. Jytte
Der er blevet grinet, måske bandet og meget mere, gennem de sidste 10 år. Men uanset hvor meget det har drillet, så har vi haft det sjovt.
PC’nisternes sang!
Mel. Pigerne fra småland Som alle pensionister skal vi lære om IT. Og vi skal hurtigt kunne finde alt på www. Vi kan det der med kreditkort mobil og sms. Nu skal
vi så til,,Tasterne’’ betjene en PC På kommunen vil
de ha’ os til at klare alting selv! Det der med både "skat" og
alt, de sir’ det er så nemt! De vil ha’ os til at bruge ”Borger
punktum og dk.” Med ”nem Id” og digitalt det er deres mål!
Med megen flid og energi, så er vi nået langt Vi handler nu på nettet ind og bruger vores bank Vi tjekker vores sundhed ja, for den er digital en tid hos lægen kan vi få, det har vi også lært når en tur i verden du vil ud - det kan jo også ske så kan du finde plan og komme ud med DSB vi kan "Skype" hele verden rundt - vi googler mer` og mer på tjatten mødes alle nu, på Facebook det sker.
Jytte
|
|
 |
|
|
|