Heldigvis har hverken Jens eller jeg været ramt af Corona.
Men vi har haft utrolig megen tid som vi ikke har haft før!
Vi har også levet aldeles i vores egen “bobbel”.
Jul og Nytår helt aflyst fra børn og børnebørn. Jo, vi havde flere tilbud fra børnene om at blive hentet, men vi holdt afstand som anbefalet.
Jeg dækkede pænt bord til Juleaften, lavede bordkort, sendte
et billede og skrev til børn og børnebørn at bordkort var for at undgå trængsel når vi 2 gamle, skulle gå til bords!
Vi havde en hyggelig juleaften, alene, første gang i 56 år.
Rigtig
mange ting er blevet gennemgået og udsat for en oprydning i denne tid.
Et spændende projekt har været (og er slet ikke slut), at gå alle de mange album fra både vores, vores forældres og længere tilbage i tiden
- igennem.
Utrolig mange minder dukker op, meget vi troede vi havde glemt.
Jeg er også begyndt at logge ind på lokalhistorisk arkiv, det kan anbefales, her er utrolig mange gamle billeder m.m., bl. a. fra egen slægts fortid.
www.odsbib.dk og www.arkiv.dk
Jens har restaureret en hel del gamle havarerede Tekno biler for
andre samlere, det er meget tidskrævende, men en dejlig hobby for ham.
Men vi glæder os til en normal aktiv hverdag, en hverdag hvor alle Aktive Pensionister igen kan mødes, til alle vores aktiviteter. Og måske nye aktiviteter,
som forhåbentlig også kan udfolde sig i den tid der kommer efter Corona.
Hold fast, hold ud, hold afstand!
Mange gode hilsener
Fra
Jens og Jytte