Sæsonens første søndags cafe

Dejligt når så mange slutter op om vores arrangementer.
Ulla Britta var en særdeles underholdende fortæller.

Sæsonens første Søndagscafe

Søndag d. 7-10-18 havde De Aktive Pensionister vinterens første søndagscafe.

Der var et meget flot fremmøde, vi var ca. 40 personer og med lidt flytning frem og tilbage, lykkedes det at få siddeplads til alle.

Vi havde besøg af en meget livlig og aktiv pensionist, Ulla Britta.

Vi startede med en sang. Derefter fortalte Ulla Britta meget morsomt om hendes tid i Viborg, hvor hun fik sat gang i en hel del aktiviteter.

Ulla Britta fortalte bl.a. om en tur, som 56 pensionister skulle på til København. De havde fået mulighed for at komme ind til Tv byen og være med i en udsendelse. De havde først søgt en del steder om legater, men de fik nej alle steder fra, så da de drog afsted med tog, var det med madpakker og deres overnatningssted var på et billigt hotel. Det var for ca. 35 år siden de rejste, så togturen tog 7 timer.

Da de nåede København blev de mødt med beskeden om at de strejkede i Tv byen. De var så heldige at de fik mulighed for at komme ind og se folketinget og så var rejsen jo ikke helt spildt.

 Da de er i folketinget, bliver der ringet at strejken var ophævet, de kunne alligevel godt komme dagen efter, og Tv ville betale en ekstra overnatning til dem. Så havde de bare et nyt problem, de havde jo ikke taget piller med til 2 dage, men der var en der havde mulighed for at skaffe medicin, så alle kunne overleve turen.

De ville lave en sang, som de ville synge når de gik ind til Tv studiet, det gjorde de på vej i bussen, men da de nåede frem, var de ikke helt færdige, så de kørte 3 gange rundt om Gyngemosen og så gik de syngende ind.

 De havde også siddet i Tv og fortalt en masse røverhistorier om hvor fattige de var, der oppe i Viborg. De fortalte at når de var på tur overnattede de på usle hoteller, hvor sengene brasede sammen og de måtte vaske gebisserne i den samme vask.

Efter de havde optrådt i Tv var der ingen grænser for hvad de kunne få af legater, så det førte meget godt med sig. De modtog også nogle platter, som de kunne sælge, men det ville ingen ende tage, for hver gang der var en der døde, fik de platterne tilbage. 

Ulla Britta har været med til at
starte et samarbejde mellem ældre på plejehjem og skoler. De oplevede bl.a. en sur gammel mand, der overhovedet ikke ville have noget med børn at gør, de var uopdragne. Men da de startede, gik en dreng hen til ham, bukkede, tog ham i hånden og sagde hvad han hed, og at han skulle være hans hjælper den dag. Da forandrede den sure mand sig på stedet.

Ulla Britta har taget kontakt til Efter og Højskoler, hvor de har taget emner op om livet før og nu. Det har bl.a. skabt nye venskaber.

Pensionisterne har også været ude i børnehaver, hvor de har lavet dage der hed: god-bedre-bedstedag. Så blev der sunget og leget lege fra gamle dage.
Ferrosan havde oven i købet sponsoreret bluser til dem.

Ulla Britta har fået skrevet nogle bøger. Der blev kontaktet børn fra 3 til 9 klasse og spurgt dem om, hvad der var bedst ved at have en bedste,  der kom 5700 breve tilbage, med mange sjove svar.

Der er en bog der hedder: Det bedste ved at være Bedste. Der blev spørgsmålene sendt ud til kendte danskere.

Kendte danskere er også blevet spurgt om de ville sende opskrift på deres livret og det kom der mange opskrifter på. Der er en som er fra Møllehave og den hedder selvfølgelig: "Johannes åbenbaringer".

Ulla Britta har også fået lavet lysbilledserier med mange citater, nogle med, hvordan man undgår lårbensbrud. Et søm i tæppet er bedre end et i hoften.

Der er et med: "Hvordan får jeg fat i en mand og beholder ham". Et andet: "Når horisonten indsnævres, bliver sjælen indskrænket".

Disse citater er blevet oversat til 6 sprog.

Ulla Brittas værdier er, at man skal være der for hinanden og opleve noget sammen og bl.a. sørge for at de demente også kommer med ud til arrangementerne eller får besøg hjemme.

Efter der kom penge fra forskellige fonde, er der blevet foretaget mange rejser og de har fået udvekslings byer. Som Ulla siger: "Penge fra fonde er livsvitaminer".

De har været en tur i Frankrig, hvor de havde dansk tema. De havde fået sponsoreret alt der var typisk dansk, bl.a. oste og så var der syet Karoline kjoler til damerne, det var kønt, de var alle fra 75 år og op. De eneste der ikke ville sponsorere var spritfabrikkerne, men da de var blevet kendte, kom der også penge fra dem.

Det var helt utroligt og morsomt hvad Ulla Britta kunne fortælle. Det blev delt op i 2 afsnit med en kop kaffe og wienerbrød imellem. Vi var bare lidt uheldig med de nye mikrofoner, der ikke virkede særligt godt, så det måtte klares uden, til sidst. Vi sluttede også af med en sang. Ulla Britta takkede for en god oplevelse og hun var ikke i tvivl om at der kunne snakkes i vores klub.

Efterfølgende havde vi lotteri, som gik strygende og vi sluttede af med et lille glas. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.

Gyda

| Svar

Nyeste kommentarer

12.09 | 09:35

Den 10. oktober er en mandag. Skal der ikke stå søndagscafe søndag d. 9. oktober? mvh Karen Hvid

23.08 | 08:44

hej
Jeg kommer fra WWF Danmark og faldt over jeres beskrivelse af Starreklint stenværk. Jeg synes det lød meget interessant.
I må gerne kontakte mig 60159039

27.06 | 21:56

generalforamling

18.05 | 12:54

Turen til Ulkerupskoven og “ De fortabte sjæle” samt spisning af medbragte madpakker, hos Tut i hendes lille hus ved havnen i Nykøbing, var hyggelig.