Den sidste tur gik til Vallekilde, en fantastisk god og udbytterig oplevelse.
Torsdagstur til Vallekilde.
Torsdag
d. 10-8 tog vi 23 personer til Vallekilde. Vi skulle se og høre om Vallekildes historie og opleve hvor Jytte, Jørgen og Britta har trådt deres barnesko.
Vi startede med
at se øvelseshuset, som stod færdig bygget i 1884. Det blev bygget af teolog Ernst Trier, skolegymnastiklærer Andreas Bentsen og arkitekt Martin Nyrup, der også er arkitekten bag Kbh. rådhus. De 3 havde mødt hinanden til
en nordisk gymnastikfest i Stockholm, hvor man lavede gymnastik efter det Lingske system. Det krævede en del plads, så de blev enige om at bygge øvelseshuset. Huset har norsk byggestil og er fuld af små udskårne detaljer
og bemalinger, det man kalder skønvirke.
Ernst Trier gik ind for at unge mennesker ikke kun skulle sidde og have boglig indlæring, men også skulle kunne et håndværk.
Der var bla. en væveskole og en fiskeriskole og læreren der har givet et skib til kirken som er lavet af eleverne.
Derefter gik vi over til Korskirken hvor vi blev modtaget af præsten
Hanne Sulkjær. Hanne har været præst i korskirken i 25 år og kunne fortælle rigtig meget om kirken og Vallekilde.
1864 tog Teolog Ernst Trier til Fyn for at være
felt degn og der mødte han skræddersvend Jens Pedersen, fra Fårevejle og kapellan, i Vallekilde, Villiam Johan Hoff. Mødet blev indledningen til et langt venskab.
Ernst
Trier blev gift med Marie Abel og fik 4 børn på 5 år. Marie blev smittet med fåresyge og døde. Hun blev begravet på sognekirkens kirkegård, men da der blev uvenskab mellem Ernst Trier og den indremissionske præst,
der var i sognekirken og Ernst blev forbudt at komme på kirkegården, tog Ernst og nogle beboere hen og gravede Marie op igen og begravede hende uden for området, det der i dag er Trier gravene. Ernst mistede desværre også 2 af
sine børn af sygdom.
3 år senere giftede Ernst sig igen med Marie Marstrand og fik 5 børn med hende.
I
1873 blev V.J. Hoff præst i den ny oprettede valgmenighed i Ubberup. Folk fra Hørve og Vallekilde egnen, tog turen til Ubberup i nogle år, men da den både var lang og besværlig, blev man enige om at lave sin egen valgmenighed
og bygge kirken. V.J. Hoff kom så til Vallekilde og holdt søndagsprædiken hver 2. uge og Ernst Trier holdt prædiken de andre uger. En valgmenighed har selv indflydelse på beslutningerne, bla. valg af præst. En valgmenighed
modtager ikke statsstøtte, heller ikke til præstelønning, men klarer selv sine udgifter gennem medlemsbidrag. Alle kirkelige handlinger i en valgmenighed har samme gyldighed som i en sognekirke. Vallekilde Valgmenighed består af ca.
600 medlemmer.
Kirken er bygget i 1882 og er bygget af lokale håndværkere og Vallekilde Højskoles håndværkerafdelinger. Kirken er bygget som et kors, er 8 kantet
og med døbefoden i centrum. Stolerækkerne er sat op i buer, så man kan se hinanden og prædikestolen er nede på gulvet.
Kirken blev bygget om i 1920, den fik
høje hvælvinger, kobberspir og et nyt korparti med glasmosaikker af Joakim Skovgaard. Kirkens øvrige dekorationer er malet af Troels Trier og Gudrun Trier Mørch.
Efter
en lang interessant fortælling, gik vi over og fik kaffe og ostemadder i den gamle skole. Jytte og Jørgen kunne fortælle om deres tid som elever i de samme skolestuer. Skolen bliver i dag brugt til møder og ligende i valgmenigheden.
Efter kaffen gik turen rundt i Vallekilde. Søren og Jørgen kom i snak med en mand ved navn Froda der havde en interessant trold stående
i sin have, han var så venlig at komme ud og fortælle om trolden som var lavet af hans ven, billedhuggeren Claes Lorentzen. Der står også en skulptur på et hjørne, som også er lavet af samme mand. Det beskriver et
livsforløb, som desværre endte tragisk, da det er hans egen søn der forulykkede i et biluheld i Frankrig. Da Claes havde lavet den kunne han ikke holde ud at se på den hver dag og blive mindet om sin søn, så borgerne
i Vallekilde blev enige om at købe den og sætte den som et vartegn. Der er desværre begået hærværk på den, der er smadret nogle glas og det er meget dyrt at få det lavet igen.
Det var en rigtig hyggelig krølle på vores byvandring. Vi gik derefter en tur i den smukke park ved højskolen, inden vi kørte hver til sit.
Det
var en rigtig hyggelig og lærerig dag.
Gyda