Julefrokosten 2016!
De Aktive Pensionisters julefrokost fandt sted d.13-12-16.
Det var
bare en fantastiks dag. Der var masser af grin og hygge.
Det blev afholdt i Asnæs forsamlingshus, et rigtig godt sted, som sagtens kunne rumme os alle 60 glade pensionister. Hvis vi ikke var i godt
humør da vi kom, blev vi det ret hurtigt.
Jytte startede med en velkomsttale og straks efter ville Jytte og undertegnede lære de aktive at tælle til 3. Det gik ikke helt stille af, da
man skulle stå over for hinanden 2 og 2 og man skulle sige tallene fra 1 til 3 på skift. Det første gik nogenlunde, men da man så skulle udskifte tallene med klap, stamp og grimasse, gik der fuldstændig kaos og grin i det. En
dejlig opvarmning.
Der blev serveret et dejligt tagselvbord, risalamande, kaffe, småkager og der var nok af det. Under spisningen kom der en overraskelse. Der dukkede 3 skønne musikere op:
Blå mandag jazzband. De var utrolig underholdende, klædt morsomt på og spillede fantastisk. De var gode til at inddrage os i deres optræden. De gjorde ikke stemningen dårligere.
Vi
sluttede af med at dele de pakker ud som vi havde medbragt.
Det var en super dejlig dag, som bliver svær at leve op til igen. Man gik glad hjem og kunne sætte sig og nyde det. Vi havde ikke
haft arbejde med at sørge for indkøb og borddækning og vi kunne forlade det hele uden oprydning. Det kunne ikke blive bedre.
Gyda
OBS: Der er 3 video klip fra underholdningen, nederst på siden!