Der var mennesker over alt, hvad så det end blir kaldt!!
Helt utrolig stor interesse for Aktive Pensionisters
åbne hus mandag.
Mellem 60 og 70 60+ kom forbi. Vi havde opstillet skilte med beskrivelser af de mange forskellige kurser / aktiviteter vi byder på den kommende sæson.
Gyda havde lavet en flot udstilling af sine fine kniplearbejder. Ved strikklubben lå de sødeste baby strik og gode strømper. Engelsk, Gå-klub, motion og yoga og meget mere, alt blev godt studeret. Mange sedler blev udfyldt
med tilmeldinger og lige så mange nye medlemmer kom til.
Der blev drukket champagne og spist kransekage, for vi fejrede samtidig renoveringen af vores lokaler.
Murermester
Curt Andersen har væltet en væg for os, kommunen har betalt nyt linoleum i den ene ½ af vores lokale. Vores friske mænd har monteret de nye hvidevarer, industriopvaskemaskine, keramisk bordkomfur, ovn og emhætte som er sponseret
af Velux fonden. Ole har stået for montering af låse m.m.
Og så har en trofast flok malet, gjort rent osv. Det har været en travl sommer, men nu skal det hele bruges og nydes.
Jytte